

Villads
Mit navn er Villads Illemann. Jeg arbejder i krydsfeltet mellem mode og kunstfotografi. Mine billeder udspringer af idéen frem for øjeblikket – en konceptuel tilgang, hvor form og indhold smelter sammen. Jeg søger kontraster: mellem det rå og det fine, det konstruerede og det naturlige.
Hvert fotografi er et rum, hvor æstetik møder fortælling, og hvor blikket inviteres til at dvæle og opdage nye lag. Mit arbejde er båret af en nysgerrighed efter at udfordre grænserne for, hvad fotografi kan være – ikke blot et billede, men en fortolkning af verden i fragmenter.
Lærested: Bestseller / Jack & Jones

Kristina
Min tilgang til fotografiet er teknisk. Jeg ser faget som et værktøj, hvor præcision, forståelse for lys og framing må følges ad. Jeg holder af at bruge lyset til at skabe en stemning og fremhæve detaljer hvad end det er i et produkt, byggematerialer i arkitektur eller former i et ansigt.
For mig er fotografi både et håndværk og en måde at kommunikere på. Jeg stræber altid efter at skabe billeder, der ikke blot dokumenterer, men også vækker en følelse og inspirerer. Kombinationen af teknisk viden og sans for æstetik gør, at jeg kan arbejde bevidst og målrettet med mine motiver.
Lærested: Schou Company



Nina
Jeg er reklamefotograf og brænder for at skabe visuelle universer med plads til fortælling og følelse. Gennem mit arbejde har jeg opbygget en bred teknisk viden, der gør mig sikker i både lys, komposition og efterbehandling – og giver frihed til at være kreativ og til stede i nuet.
Jeg arbejder tæt sammen med andre og trives i det kreative samarbejde, hvor idéer formes og løftes i fællesskab. Jeg fotograferer især gerne mennesker, hvor jeg søger det ægte udtryk frem for det perfekte. For mig er det stemning, personlighed og nærvær, der gør et billede interessant og levende.
Lærested: Blue Room Production

Isak
Jeg er denne ferniseringens representant for Norge. Jeg er en 22 år gammel gutt med kameraet alltid innenfor rekkevidde, enten det er digitalt eller analogt. I mitt fotografi jobber jeg mye med mennesker, og jeg søker ofte mot det kreative og abstrakte.
Gjennom kamera utforsker jeg nye perspektiver og drømmende univers. Fotografi for meg handler om mer enn det å fange et bilde, jeg ønsker gjerne fortelle historier også i det uventede.
Lærested: Kolonihaven Studio



Julie
Hvad der i det menneskelige fotografi kilder min passion for ekspressionisme, følelser og koncepter, er hvad der i produktfotografi driver min indre nørd til at komme ud for at lege med lys, komposition og nørklearbejde. Frem for alt elsker jeg at fortælle en historie, uden nødvendigheden for at sige et eneste ord.
Jeg kan godt lide at arbejde i et spændende lag, hvor mit arbejde indeholder aspekter, der kræver, at jeg bliver nødt til at være krejlerdronning på DBA, kreativ limpistols-mester og opfinder på én og samme tid.
Lærested: Moment Studio

Ida
Som person er jeg glad for at møde nye mennesker, hvilket afspejler sig i min måde at fotografere på, og viser hvor min passion ligger: nemlig for personfotografering. Hvad end det er bryllupper, dåbsceremonier eller et enkelt portræt, så synes jeg det er fedt at finde ud af hvem jeg har foran mit kamera og vise netop dem som mennesker.
Alle har en historie, og det er min vigtigste opgave at formidle den. For mig handler det om at fange stemninger, nærvær og ærlige øjeblikke. Jeg er glad for alle de møder jeg har haft og jeg glæder mig til at lære flere historier og liv at kende, gennem mit fag som fotograf.
Lærested: Frederik Laugesen Foto & Flyvevåbnets Fototjeneste


Mads
Jeg hedder Mads Gregersen, og jeg arbejder passioneret med fotografi, hvor jeg altid søger at fange stemninger, detaljer og øjeblikke, der fortæller en historie. Mit blik er rettet mod både det store billede og de små nuancer, som ofte gør forskellen i et billede. Jeg stræber efter at skabe billeder, der føles ægte og nærværende, uanset om det handler om portrætter, natur eller events.
Som fotograf er jeg nysgerrig, kreativ og dedikeret, og jeg ser hvert projekt som en mulighed for at udforske nye perspektiver og levere billeder, der vækker følelser og bliver husket.
Lærested: InHouse Studios


